Danske EP-kandidater om Chatkontrol 2.0

Vi har tirsdag 2024-06-04, skrevet ud til de danske spidskandidater til Europaparlamentsvalget for at indsamle information om jeres syn på EU-kommissionens forslag om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (baggrund nedenfor), i folkemunde kendt som Chatkontrol 2.0. I Folketinget er holdningen nogenlunde klar, men der er flere eksempler på MEP'er der ikke følger den nationale partilinje i de faktiske afstemninger.

Baggrund

Forslagets formål er unægteligt prisværdigt, men initiativet understøttes dog af et hidtil uset drastisk indgreb i brevhemmeligheden, bl.a. ved at enhver EU-borger at man ved deling af privat materiale med venner og familie i e-mails eller besked-apps som Messenger, WhatsApp, Signal, som udgangspunkt må acceptere at materialet deles med myndighederne: De ydelser, der er omfattet af forslaget, skal uden retskendelse foretage en risikovurdering af, om ydelserne kan anvendes til at uddele børnemishandlingsmateriale eller til at udføre grooming-angreb. Hvis der er en risiko, er det op til tjenesteudbyderen at træffe foranstaltninger for at kunne spore seksuelle overgreb mod børn. Sikre besked-apps skal således bygge bagdøre ind eller forlade EU; bl.a. har den populære besked-app Signal meldt ud, at de må forlade det europæiske marked, hvis forslaget går igennem i sin nuværende form.

Læs mere om Chatkontrol (engelsk).

Hvad synes kandidaterne?

Vi har, med noget kort varsel, givet kandidaterne åbne spørgsmål om, hvad de ville stemme til forslaget i dets nuværende form, hvilke mangler de evt. se ved det, og om de finder det acceptabelt at privat kommunikation analyseres uden retskendelse (uagtet hvad der følger af Grundloven og menneskerettighederne i øvrigt), og om det er acceptabelt at sikkerhedsniveauet sænkes i almindeligt brugte kommunikationsformer, herunder i form at øget risiko for læk af privat kommunikation, for at nå forslagets mål.

Oversigten er senest opdateret 2024-06-08.

Kira Marie Peter-Hansen, Socialistisk Folkeparti

I SF er vi imod udiskriminerende og systematisk chatkontrol og vi er generelt meget kritiske over for den politiske proces, der har omgærdet beslutningerne i Bruxelles. Men da vi skulle stemme, om vi skulle forlænge undtagelsen for e-privacy direktivet stemte vi blankt.

Det gjorde vi fordi, det er meget vigtigt for os, at politi, sociale medier og myndigheder har de værktøjer, de skal bruge til at sikre, at børn ikke udnyttes og bliver ofre for forbrydelser på nettet. Men det er ikke en langtidsholdbar løsning og derfor skal vi også kigge andre veje. Og under udviklingen af CSA-forordningen har adskillige børnebeskyttelses- og civilsamfundsorganisationer, der modsætter sig chatkontrol, foreslået alternativer til at begrænse distributionen af CSAM, såsom at slette CSAM fundet online af politiet efter, at undersøgelsen er afsluttet, eller ved at øge ressourcerne til de eksisterende retshåndhævende myndigheder og civilsamfundsorganisationer. Disse forslag ser vi meget gerne, at vi arbejder videre med, ligesom vi meget gerne ser, at et direktiv for beskyttelse af børn fokuserer på at målrette ressourcerne mod specifikke mistænkte eller grupper af mistænkte.

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Jeg syntes det er utroligt vigtigt at vi finder en måde hvorpå vi forpligter de forskellige udbydere af tele- og beskedtjenester at der ikke florer børnemisbrugsmateriale. Den første vurdering fra regeringen er at den overholder det europæiske charter for grundlæggende rettigheder.

Den lovgivning vi laver i EU skal selvfølgelig overholder både EU-retten og grundloven.

Sigrid Friis, Radikale

Vi har i radikale været meget kritiske overfor det oprindelige forslag, som var meget vidtrækkende ift. overvågning af kommunikation, herunder krypterede beskedtjenester.

Det oprindelige forslag blev kritiseret af Rådets Juridiske Tjeneste, som mente, at forslaget var et brud med retten til privatliv. Jeg har - pga. valgkampen - dog ikke haft lejlighed til at undersøge det reviderede forslag, som er blevet fremsat og vedtaget, som jeg forstår det. Vi deler jo selve intentionen med lovgivningen, som er at "prosecute child sexual exploitation material", men den oprindelige løsning var i hvert fald ikke en farbar vej.